Sko til Mænd
At sko og fodtøj er vigtigt for vores velbefindende, ved vi alle. Vi kender godt den ubehagelige følelse af at gå i for små sko, eller at have et par slidte eller våde sko på.
Skoen har mange vigtige funktioner; den beskytter foden imod slid og skader fra omgivelserne, imod kulde og varmer i de kolde måneder. Den er en vigtig beklædningsgenstand, der fremmer og bidrager til de forskellige situationer vi kommer i.
Stilmæssigt synes vi, at skoen er meget vigtig, idet et par grimme, slidte sko kan ødelægge indtrykket af en ellers velpåklædt person. Et par flotte lækre sko er derimod med til at højne følelsen af at være velklædt, selv hvis man går i et par slidte jeans!
Skomoden gennem tiderne
Skoens historie går langt tilbage - der er fundet lædersko, der er 5000 år gamle, og der er beviser for, at mennesket benyttede sko for 40.000 år siden.
Skomageren var tidligere en naturlig og vigtig del af lokalsamfundet. Her kunne man få repareret sine slidte sko, og håndsyet nye efter egne mål.
Skomageri er en kompliceret proces, der kræver høj fagkundskab. I Danmark er skomageri næste et uddødt erhverv og der er meget få steder man kan få håndsyede sko. Men i udlandet, især i England, Italien og Frankrig, er der stadig stort bud efter det sjældne håndværk.
Herresko hos Jardex
Jardexs sortiment af herresko er stort. Vi fører bl.a. de klassiske randsyede Van Gils sko med lædersåler og den gamle kending Playboy Classic med rågummi sål, samt Chelsea Boots.
Vi har klassiske sko til habit, blazer og jakkesæt. Elegante laksko i ægte lak med randsyede lædersåler til kjole og hvidt, smoking og galla.
Hos Jardex har vi sko til meget rimelige priser. Vi bestræber os på at have aktuelle modeller og de kendte klassikere på lager, i både skind og ruskind.